Liller's vidner 10.10 1993 Bjarne Liller er afgået
ved døden 59 år gammel. Lillers vidner startede som en
beskeden samling personer, som simpelthen ikke kunne acceptere at deres guru og
elskede melodist.. skulle være gået bort. I starten var der ikke mange som tog
dem alvorligt, og tilskrev deres skepsis omkring mesterens død, at de var forblændet
af dyb fortvivlelse og sorg. Men efterhånden som flere og flere
veldokumenterede vidnesbyrd kom frem i dagens lys, var det meget svært selv for
de mest pessimistiske fans ikke at se kendsgerningen i øjnene * Liller lever
stadig * Beretningerne om at Liller var blevet set forskellige steder rundt om i landet, begyndte at indløbe til vidnernes hovedkontor. Her blev de registreret, og et mønster tegnede sig. Det viser sig, at Liller enten blev tilbageholdt, eller blot holdt lav profil i tre måneder efter sin "død". Herefter begynder han at dukke op i det indre København, oftest bliver han set af fulde hjemløse, dette er dog ikke så overraskende i det han altid har haft et specielt forhold til alkoholikere. Senere er han med jævne mellemrum dukket op over det meste af landet, dog har han af uransagelige årsager ikke vist sig på Bornholm. Undertegnede var selv skeptiker
indtil jeg havde den fantastiske oplevelse at møde Hr. Liller en sen aften uden
for Københavns hovedbanegård. Heldigvis var jeg i selskab med to vidner (Dejblow
og Louié). Mærkeligt nok gjorde mesteren ingen forsøg på at skjule sin
identitet, tværtimod gav han sig til at tage armbøjninger på det regnvåde
fortov, for at dokumenter at han stadig er i fin form. Det er nu ca. to år
siden, men det står stadig ganske klart for mig, som en nærmest religiøs
oplevelse (Det på trods af at jeg var sanseløst beruset). "B"
|
![]() |
Teorierne er mange. Hvorfor dette
fingerede dødsfald?
Var det presset fra de mange fans som til stadighed ønskede at hylde deres forbillede ?
Var det en livslang drøm om, i al stilfærdighed at nyde et otium som økologisk tarmrenser, som endelig kunne gennemføres ?
Var det måske blot for at få bekræftet at mesteren ikke blot levede i kraft af sit navn og fortids gerninger? I så fald vil han dukke op igen under et nyt navn, og måske med en helt ny stil. Længe var Rene Diff fra Aqua faktisk under kraftig mistanke som den ny messias, men disse tanker er efterhånden manet i jorden.
Endelig har der også været teorier fremme om at Bjarne Liller simpelthen er blevet bortført af venligsindede rumvæsner, som manglede en inspirator til at bringe orden i deres ellers kaotiske del af universet.
Svaret må henstå i det uvisse indtil
dagen hvorpå en stjerne vil tændes over vesterbro, og mesteren vil dukke op
med 10 bud under armen.
Medlemsskab af Lillers vidner er ganske gratis og kan ske ved at sende mail til webmaster.