FEA-Crew i Brasilien 2002


Kvarteret hed Amaralina, byen hed Salvador og det var vores "kinda place".	Hoodpersoner.	Vores hovedmænd i hood, Dauso (vores landlord) og Antonio vores ven. Det skulle vise sig at vi faldt særdeles godt i spænd (Vi havde fælles interesser!)

Bastard med naboens bedårende datter Danielli. En skønne dag bliver hun en smuk hoodlady.	Ar hood-lady.	Bastard og Dejblow hænger i hood.

.På stranden med hoodladies. Spiste og drak hele dagen øl, sprut og krabber. Samlet pris 120 kr.	Antonio med en tilfældig standgæst.	Vittighedsprædikanten på arbejde.

.Dutz med hoodlady	I Brasilien er det skik at kvinden mader manden... When i Rome, do as the Romans.	Solnedgang.. Tid til at tage hjem og slappe lidt af, så man kan nå at være ædru inden man skal i byen om aftenen.

.Juso med et af hans kreative hjemmelavede smykker og hans ynglings t-shirt.	Dejblow, Naja & Barsum.. Bella noche.	Hænger lidt i hood inden vi tager ind til byen. Der var altid fest i gaden, specielt når Gringoes havde købt ind (Bare ærgeligt at de lokale drak al vores sprut, når en flaske vodka kostede 5 kr.)

.Dejblow chauffør i vores kære spand. Den satte vist også pris på ikke at blive kørt af en indfødt.	Om aftenen blev der sat samba på anlægget, og så var bilen en perfekt legeplads.	Lektioner i portugisk.

Maria	Bastard introducerer DTU looket: Høj buks og lang t-shirt ned i buks (Bemærk Juso har optimeret sin ynglings t-shirt, samt telefonledning som armsmykke)	Dejblow hilser på nogle indfødte.

.Så er bånd 1 sat på : "Dauusoo, nuu schal du bare hhhhøre om noget vi kahlder FEA-grue"	En typisk Bahir-kvinde som laver mad til natteravne. Advarsel! Køb aldrig fiske-friture-boller, der er hele rejer med skal i.	Bastard med Hottentotten... (Farezone A)

.På vej mod øgruppen Morro De São Paulo.	Med båd...	Med bil...

.De indfødte tog vel imod os.	Hej FEA-Crew, hvornår komme I og besøger os?	Udsigt over øen vi besøgte.

.Øen var ganske turistet, og dermed ikke ideel for os opdagelsesrejsende. Men var dog meget betagende.	På guided tour med Dauso, som aldrig havde været der før.	Dauso leder an. På trods af at stedet levede af turister, skulle man ikke mere end et par hundrede meter væk fra stranden før man kunne se folk som boede i lerhuse.

.Udsigt fra zenit... Urskoven som aldrig før havde været betrådt af en hvid mand.	Standen er iorden, vejret er iorden, suitet er iorden.	Vores ride tilbage til Salvador. Den tog næsten livet af Dutz.

.Hood young-crew, vær meget på vagt hvis du bliver ladt alene med dem!	Ladies place. Har aldrig været et sted med så mange syndsyge dahmer.	Det er umuligt at stå stille til de samba-rytmer.

.Elevatoren som forbinder nedre og øvre del af Salvador (Bygget i 1930 af et dansk ingenørfirma - Nå gud? Den virker upåklageligt)	Pelourinho i centrum af Salvador. Et sted med masser af mennesker, musik og noget at drik.	Salvador by night.

.Julesalmer gjaldede fra hundredevis af negerbørn.	Dauso indtager hofretten: bønner med ris og mavesæk.	En søster som blev til overs.

Var ude og se på skildpadde-opdræt og faldt pladask for denne skildpadde-freak.	Brasilien betænksomhedens land... Telefonbokse for dværge og freaks.	Langs alle stande kunne man købe iskolde kokosnødder.

.Altid beredt.. Ses vi til videoaften?	En seng	En pige

.Så til Rio. Vores kærlige men bestemte vært. Bare ærgeligt han havde brækket sin finger, ellers havde han fået så mange slag.	Naomi	Ipanema = vores stand

Verdens mindste Mac Donalds ?	Regulators på vej hjem fra stranden, mon ikk' det var varmt.	Bastard på vores ynglingsplace. Alt hvad man kan spise, sushi, salatbar, kød af alle slags... Helt dyrt, 40 kr.

.Før Solarium	Efter Solarium.	Luciana

.Barnie og Sune trænede med de mest bronxagtige mennesker på denne jord. Brazilian TopTeam	Corcovado (Kristus) Rio's varemærke, var søvet ind i sky den dag vi valgte at kigge forbi. Så det blev vi også.	Nytårsaften...